Psykolog Anne Mette Flensted

Arbejder blandt andet med

Stress & Udbrændthed

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand. Kortvarig stress kan gøre os i stand til at yde en ekstra indsats, f.eks. ved en eksamen eller en jobsamtale. Langvarig stress belaster derimod krop og psyke, og giver både fysiske og psykiske symptomer. Man føler, at man ikke magter opgaverne og er ved at miste kontrollen. Kravene overstiger de ressourcer, man syntes, man har.

Hvordan viser stress sig?

  • Du mister evnen til at føle glæde.
  • Du er træt, mangler livskraft og engagement.
  • Du får søvnproblemer og nedsat sexlyst.
  • Du har svært ved at koncentrere dig og er glemsom.
  • Du bliver let irritabel, angst eller i dårligt humør.
  • Måske har du smerter, hovedpine, spændinger.
  • Måske sveder du meget f.eks. om natten.
  • Du har mistet appetitten og har kvalme eller overspiser.
  • Du er ubeslutsom, lægger opgaver til side og udskyder mere end vanligt.

Samtaleterapi kan være nødvendigt ved stress. Det kan give dig en bedre forståelse af samspillet mellem dine karaktertræk og din arbejdssituation, og du får redskaber til at håndtere og forebygge stress fremover. Stress skal ikke behandles med medicin. Langvarigt stress kan dog føre til angst, depression eller søvnløshed, hvor det evt. kan blive aktuelt med medicin.

Hvad skyldes stress?

Stress kan have både ydre og indre årsager, f.eks.:

  • Problemer på arbejdspladsen, manglende støtte og indflydelse og mening med arbejdet, manglende støtte og opbakning i arbejde, for store krav i arbejdet, mobning og chikane.
  • Et såkaldt grænseløst arbejde, som breder sig ind i fritiden.
  • Et dårligt fysisk arbejdsmiljø, f.eks. støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord- og skifteholdsarbejde.
  • Voldsomme hændelser, tab og store forandringer i livet.
  • Vedvarende konflikter eller manglende ressourcer (tid/økonomi) i familielivet.
  • Særlige karaktertræk hos dig selv, så som perfektionisme og arbejdsnarkomani.
  • Store ambitioner og forventninger til dig selv (“den indre pisk”).
E-mail: kontakt@psykolog-flensted.dk
Telefon.: +45 22 86 88 52
Aldershøjvej 25.
9800 Hjørring

COPYRIGHT © 2015 • ANNE METTE FLENSTED • ALL RIGHTS RESERVED

Don't have an account yet? Register Now!

Sign in to your account